Telefoni til erhverv skal være driftssikkert, fleksibelt og nemt

Uanset hvor mange smarte nye features, der kommer til erhvervstelefoni, er det uklogt at gå på kompromis med driftssikkerheden.

 

I årene efter 2. verdenskrig kunne der være op til syv års ventetid på at få installeret en telefon. I dag kan en ny telefon i princippet være oppe at køre på fem minutter. Når det kommer til erhvervs telefoni, som ofte har flere features og generelt er lidt mere krævende at installere, er det i dag også muligt at få hul igennem i løbet af allerhøjst et par dage.

 

En af årsagerne til, at det går så stærkt i dag – også selvom der skal oprettes omstillingsbord, tilsluttes mange linjer, oprettes køer osv. – er at moderne erhvervstelefoni er cloudbaseret. Det betyder, at alt selv avancerede opsætninger kan laves på distancen fra en computer af dygtige teknikere.

 

Med de cloudbaserede løsninger, er der også kommet flere features til. Når alt er digitalt, er der åbnet for massevis af muligheder for databrug, automatiseret omstilling, intelligente sikkerhedsforanstaltninger og meget mere. Det betyder igen, at de bedste platforme til erhvervstelefoni også har en høj grad af fleksibilitet. Hos Uni-tel kan den samme platform f.eks. understøtte et helt enkelt setup for få personer og et avanceret system med integrationer til en bred vifte af IT-systemer, som binder virksomhedens forskellige funktioner effektivt sammen.

 

Mange kunder prioriterer en høj grad af fleksibilitet, hvilket ofte også vil give de laveste priser. Det betyder nemlig bl.a. at man kun behøver betale for de features, man rent faktisk bruger. Og at man kan skalere hurtigt op og ned, hvis der sker ændringer i medarbejdersammensætningen. Dernæst er det ofte også et parameter, at det skal være nemt at komme i gang. Det giver sig selv, at visse avancerede setups kræver tid til implementering og oplæring af personalet, men i mange tilfælde vil der være tale om en overgang, som kunden dårligt mærker.

 

Mens de mange smarte features og den høje grad af brugervenlighed er fantastiske goder, er der imidlertid en mindre synlig ting, der aldrig må gås på kompromis med, og det er driftssikkerhed. Statistikker, intelligent omstilling, MS Teams-integration og smarte mobil-applikationer er ikke til meget gavn, hvis der ikke er hul igennem til virksomheden, og de ansatte ikke kan ringe ud.

 

Fleksibel og driftssikker platform

Uni-tel er en af Danmarks absolut førende udbydere af stationær og mobil erhvervstelefoni. Den nordsjællandske virksomhed er bl.a. kendt for sin meget fleksible platform, der er nem at tilpasse forskellige kunders varierende behov. Uanset, om det drejer sig om helt enkle setups med få mobiler eller store systemer med masser af integrationer til andre platforme. Men den ting, flest kunder nævner, når de bliver spurgt, hvorfor de vil anbefale virksomheden til andre, er driftssikkerheden. Eller, som mange siger: Dette her virker simpelthen bare!

 

Se mere på Uni-tel.dk