Uro i den danske drikkevarebranche

 

Skuffende kvartalsregnskab hos Heineken

Om det skyldes mange menneskers coronaforstyrrede smagsløg, eller forklaringen skal findes et helt andet sted, er ikke til at sige. Men faktum er, at Heinekens regnskab for 3. kvartal er lidt af en skuffelse. Et vist fald i afsætningen var forventet, eksempelvis i den asiatiske Stillehavsregion, men viser sig at være 10 procentpoint større end analytikerne havde forudset. Og i Europa, hvor genåbningen havde givet udsigt til en lille stigning, kommer Heineken i stedet ud af 3. kvartal med et lille fald.

 

Gang i den færøske bryggeribranche

Der er bedre nyheder at spore, hvis man vender blikket nordvest på mod Færøerne. Her er Petur Petersen, der er en erfaren mand i den færøske ølbranche, ved at grundlægge et nyt bryggeri: OY Brewing. ”Oy” er en kort for af ”oyggjar” som betyder ”øer”, så det er et både rammende og mundret navn til et bryggeri med store eksportambitioner. Petur Petersen forventer, at OY Brewing kommer til at levere 1,2 millioner liter øl om året svarende til en tredjedel af det samlede, færøske ølmarked. Men øllet skal altså i blive hjemme alt sammen, men eksporteres til verdensmarkedet.

 

Rekom kritiseret for at opfordre til druk

Træder man ind på én af Rekoms mange barer eller natklubber bliver man mødt af en udfordring om at drikke sig til Ridder af Guldhornene ved at indtage 10 store fadøl på en dag. Dette udløser udover æren, muligheden for at få sit navn på et messingskilt i baren. Eller sådan var det i hvert fald indtil for nylig, hvor kritikken begyndte at regne ned over koncernen. Bryggeriforeningen udtalte i den forbindelse, at Rekoms koncept ”Ridder af Guldhornene” er i strid med de principper for ansvarlig markedsføring, som foreningen selv har vedtaget. I 2020 kritiserede Alkoholreklamenævnet konceptet for at ”opfordre til umådeholdent alkoholforbrug”, hvilket er i strid med retningslinierne.

 

Stor afsætning på vin og spiritus

Det går godt for vin- og spiritusbranchen. I hvert fald, hvis man skal tro grossisten Sprit & Co., hvor der er godt gang i ordrerne igen efter en stille coronaperiode. Det eneste skår i glæden er de rustne forsyningskæder og et ustabilt fragtmarked, som giver stærkt ustabile leveringstider. Der bliver i hvert fald drukket masser af vin og shaket cocktails i disse dage.