Power BI priser
Microsoft Power BI er et udbredt og populært IT program, som er udviklet af Microsoft. BI står for Business Intelligence. Programmet kan købes online via Microsofts hjemmeside, hvor du køber et abonnement på månedsbasis. Hvis din virksomhed anvender andre Microsoft produkter såsom Office, Dynamics 365 Business Central eller lignende løsninger, kan du henvende dig hos den Microsoft partner, du køber licenser hos. Her vil du kunne købe Power BI programmet via partneren. En Microsoft partner er et IT konsulenthus, der er certificeret af Microsoft til at forhandle Microsoft licenser.
Microsoft Power BI kan godt anvendes på et gratis abonnement, men her har man selvfølgelig nogle begrænsninger ift. adgang til funktionalitet og dataplads. Derudover skal man ikke forvente, at man kan dele de rapporter, man bygger i programmet, med andre.
Der er forskellige priser på Power BI og forskellige niveauer af brugere. Der er eksempelvis Pro brugere til programmet. Adgang pr. bruger pr. måned koster ca. 100 kr., og prisen kan være højere afhængig af hvilke muligheder, man vil have i programmet. Det kan du få vejledning om ved at læse om priserne på Microsofts hjemmeside eller ved at spørge den Microsoft partner, du køber andre Microsoft licenser hos.
Det populære BI program er enkelt at anvende for dig, der selv vil arbejde med BI og dataanalyse. Formålet med programmet er at have en platform, hvor du kan indlæse data fra andre programmer og bygge rapporter, hvor man samler data, man ønsker at se. Samt gøre denne data visuel med lagkagediagrammer, søjlediagrammer, landkort og andre visuelle muligheder. Det handler om at omdanne data til beslutningsklar viden.
Forbind datasæt med Power BI
Med det populære Microsoft BI program handler det om at forbinde flere datasæt for at bringe relevant data sammen på ét sted. Så man har et samlet overblik over vigtige nøgletal og KPI’er. Man kan f.eks. lave rapporter over salgstal, omsætning, varer der har den bedste fortjeneste, fordeling af salg mellem afdelinger, lagerbeholdning, budgetter osv.
Man kan hente data fra flere systemer til Power BI og samtidigt sørge for at data, der hentes, er ”live”, så det er nye og aktuelle tal, der vises i rapporten.
Disse rapporter, du kan bygge, kan du dele med kollegerne via links, PDF’er, e-mail osv. I kan også være flere, der arbejder i Power BI for at dele rapporter her i programmet samt være flere, der arbejder med data i rapporterne.
Det udbredte BI program kan tilgås fra mobile enheder som f.eks. en tablet og smartphone. Det er en fordel, når du vil arbejde med rapporter på farten eller kolleger skal se rapporter, du har bygget.
Har du brug for hjælp til at bygge rapporter i programmet, kan du få hjælp hos en konsulent. Vedkommende kan også hjælpe dig med at forbinde data fra f.eks. ERP programmet Business Central til Power BI eller data fra andre IT systemer.