Har din virksomhed brug for kapital for at vækste?
Hvis du ejer en virksomhed, ved du også godt, at det er nødvendigt med kapital, hvis virksomheden skal vækste. Ofte kræver vækst nemlig, at du på den ene eller anden måde kan investere i virksomheden.
Det kan blandt andet være, at du skal bruge en ny maskine, så du kan øge jeres produktion. Det kan også være, at du skal hyre en konsulent til at optimere jeres forretningsgange. Uanset hvad investeringen måtte være, kræver det naturligvis, at du har kapitalen til at føre det ud i livet. Hvis ikke du selv har pengene på din erhvervskonto, kan du få et lån til din virksomhed. Det kaldes også er erhvervslån.
Hvad koster et erhvervslån?
I en virksomhed er det altid en god idé at skære unødvendige udgifter fra. Derfor er der også god grund til at vælge det billigste erhvervslån, når du mangler penge til din virksomhed. Når du gerne vil finde det billigste lån, skal du starte med at kigge på, hvilke gebyrer der er knyttet til lånet.
Det varierer nemlig fra lån til lån, hvilke gebyrer du skal betale. Dog kan du støde på følgende slags gebyrer, når du gennemgår lånetilbud:
- Renter
- Gebyr for stiftelse af lån
- Gebyr for betaling med PBS
- Andre betalingsgebyrer
- Administrationsgebyr
- Kontogebyr
Indhent flere lånetilbud
Når du gerne vil optage et erhvervslån, er det en god idé at indhente flere lånetilbud fra forskellige pengeinstitutter og lånevirksomheder. Det giver dig mulighed for at sammenligne lånene og så vælge det bedste erhvervslån til din virksomhed.
Når du skal sammenligne lån, skal du kigge på feltet, hvor der står ÅOP. Det står for årlige omkostninger i procent. Det fortæller dig med andre ord, hvad dit lån vil koste under hele løbetiden. Derfor er det også det bedste begreb at sammenligne forskellige erhvervslån med.
Når du sammenligner ÅOP
Som nævnt er ÅOP den bedste måde at sammenligne forskellige erhvervslån på. Det kræver dog, at to betingelser er opfyldt:
- Alle lånene skal være med samme lånebeløb
- Alle lånene skal løbe over lige mange måneder
Hvis ikke, at disse to betingelser er opfyldt, kan ÅOP i stedet godt blive misvisende. Hav derfor dette in mente, når du sammenligner forskellige erhvervslån med hinanden.
Find den samlede pris under samlede kreditomkostninger
Når du får tilsendt lånetilbud, vil du kunne finde et felt, der hedder samlede kreditomkostninger. Som navnet også afslører, kan du finde den samlede pris for hele lånet her.
Den samlede pris gælder dog kun, hvis du betaler lånet til den aftalte tid. Hvis du indfrier lånet før tid, vil den samlede pris ofte falde. Det vil altså sige, at dit lån bliver billigere.
Tilbagebetaler du derimod lånet senere, vil den samlede pris ofte stige. Det vil altså med andre ord sige, at lånet bliver dyrere. Blandt andet derfor skal du altid sikre dig, at virksomheden har råd til at optage lånet.