Dette IT kan hjælpe dig med at skabe mere værdi til forretningen

Da du klikkede på titlen af denne artikel, så forventede du sikkert, at den kom til at handle om noget avanceret teknologi, som du kan anvende. Der må vi skuffe dig og sige, at vi ikke har valgt at tage avanceret teknologi med. Dette skyldes, at mange iværksættere simpelthen ikke kan overskue at implementere det eller ikke har råd til det. Vi starter med de små ting, der gør en stor forskel.

 

Nu vil du sikkert gerne vide, hvad vi snakker om, så lad os komme direkte til sagen.

 

 

Opnå 40% øget produktivitet

Der er en magisk lille ting, man kalder for en docking station. Denne kan gøre din bærbar til en rigtig produktivitetsmaskine, fordi du kan tilslutte endnu flere skærme til computeren. Undersøgelser viser nemlig, at hvis man anvender et dual monitor setup (2 skærme), så kan man blive op til 40% mere produktiv. Denne procentsats er meget høj, men selv hvis du kan opnå 20%, så er det allerede meget. Det er én arbejdsdag om ugen hurtigere!

 

Det er måske ikke så spændende at læse om docking stations, når det ikke er ny teknologi, men docking stations er kommet langt. I gamle dage skulle man have en stor klods stående på bordet, som man skulle klikke sin computer ned i. Det var en docking station dengang. I dag er det bare en lille kasse, som man tilslutter til sin computer igennem USB-C eller ThunderBolt.

 

En af fordelene ved en moderne docking station er også, at man kan bruge den med alle computere, der understøtter docking stations og har USB-C eller ThunderBolt. Førhen skulle man have en bestemt docking station til en bestemt model. Det var meget dyrt at skifte, og det var næsten kun noget, virksomhederne havde.

 

Mange producenter af computere i dag prøver at lave deres computere så tynde som muligt, og det er kun muligt, hvis de fjerner en del indgange. Fjerner de indgange, så kan du måske ikke have en mus og et USB-stik i samtidig. Dette problem kan en docking station også løse. Det er selvfølgelig også muligt at købe en USB-hub, men husk på at en docking station også lader din computer op. Du kan dermed bruge din originale oplader på farten uden at skulle tage den op af din taske hver gang.

 

 

Hvad synes du om idéen om docking stations, efter du har læst denne artikel? Vi synes, at det kan hjælpe på produktiviteten og meget andet. Det er specielt meget rart, at den også lader computeren op samtidig. Du kan også anvende den til at lade din mobil op med, hvis denne har USB-C. Er du ikke solgt på idéen, så kan du prøve at finde en brugt docking station på Den Blå Avis eller Facebook Marketplace. Der skulle gerne være nogle til salg, som du kan prøve billigt.