Hvornår har du brug for en ekstern HR konsulent i dit firma?
Mange små firmaer og virksomheder har ikke deres egen HR-afdeling. Dette er ofte fuldt forståeligt, da mange mindre virksomheder drives af ægtepar, som derfor ikke har brug for nogen dybere forståelse af lovgivningen omkring ansættelsesforhold, HR og deslige.
Andre mindre virksomheder har heller ikke en dedikeret HR-afdeling. Det kan skyldes, at ejerlederen ikke ser behovet for at opbygge en hel HR-afdeling, når der ikke er mange flere end blot fem til ti ansatte i virksomheden.
Som hovedregel gælder dog, at jo større virksomheden bliver, desto større er behovet dog også for at få hjælp med at håndtere forskelligartet HR-arbejde.
For som ejerleder kan du ikke vide alt! Du skal for det første fokusere på at vækste din virksomhed, og du skal sørge for alt det praktiske i den forbindelse. Derved kan du ikke sørge for også på samme tid at være fuldt opdateret omkring alle forhold i forbindelse med dine medarbejdere.
På et tidspunkt bliver din virksomhed så stor, at du enten skal overveje at etablere en permanent HR-afdeling eller at hyre en ekstern HR-konsulent.
Fordelene ved at hyre en HR-konsulent
Hvad kan en HR konsulent så hjælpe dig med i dit firma? Faktisk kan en konsulent indenfor HR hjælpe dig med alle de HR-opgaver, som du måtte have brug for hjælp til.
Således kan HR-konsulenten hjælpe dig med at rekruttere nye medarbejdere. Dette gælder lige fra at udarbejde et jobopslag til at hjælpe dig med at klarlægge, hvilke kvaliteter og kompetencer den ønskede medarbejder skal have.
Din HR-hjælper kan også være behjælpelig med at tjekke op på og rådgive dig om din HR-jura i din virksomhed. Dette kan være fordelagtigt, hvis du havner i en situation, hvor der er opstået en personalesag mod en medarbejder. Derved kan du bedst sikre dig, at du har din ryg fri, og at alle beslutninger bliver taget indenfor lovens rammer.
Med en kompetent og ekstern HR-konsulent kan du således altid være sikker på, at du som ejerleder undgår at komme i en uheldig situation, som potentielt kan koste dig mange penge. Udgiften til konsulenten kan derved let tjene sig selv ind igen mange gange, når du tænker på, hvor mange penge du sparer ved at undgå at skulle håndtere en personalesag eller en dårlig medarbejder.
Hvad er der af ulemper ved at hyre en ekstern HR konsulent?
Man kan selvfølgelig sige, at når du hyrer ekstern konsulenthjælp, så vil det ofte være en del dyrere, end hvis du havde en stående, intern HR-afdeling.
For mange mindre virksomheder vil det dog ofte være det modsatte, der er tilfældet. For mange mindre virksomheder vil det oftest være langt det billigste at hyre ekstern hjælp. Godt nok er timeudgifterne til den eksterne konsulent større end til den ansatte HR-medarbejder, men til gengæld kan du hyre den eksterne konsulent ind på projektbasis, og kun, når du har behov for det.
Du er derved altid sikret fleksibilitet. Den eneste store ulempe ved at benytte dig af ekstern hjælp er således, at den timemæssige omkostning til konsulenten vil være større end til en fast medarbejder. Men til gengæld kan du så også nøjes med kun at benytte dig af ekstern konsulenthjælp, når du har behov for det i din virksomhed – og derved sparer du penge.